Gribbene hører til rovfuglene, som tilhører ordenen Falconiformes, der er inddelt i tre underordener:

Cathartae:	Den nye verdens gribbe eller vestgribbe
Accipitres:	glenter, høge, ørne og den gamle verdens gribbe eller østgribbe
Falcones:	falke og gribbefalke

Østgribbe og vestgribbe er to fjerntbeslægtede grupper. Den tydeligste forskel er, at vestgribbene mangler næseskillevæggen, således at næseborene ligner et hul, der er boret gennem næbbet.

Gribbene kan betragtes som ørne, der helt har slået sig på ådselsæderi. Hanner og hunner er ofte lige store.

Gribbene er ofte betragtet med afsky p.g.a. deres levevis, men egentlig er de renlige fugle, der ofte bader. Fjerdragten er velpudset. Gribbene gør stor nytte som "renovationsarbejdere", idet de hurtigt fortærer de døde dyr og i byerne ofte æder affaldet fra menneskeboligerne. Gribbene svæver højt over terrænet og holder godt øje med madmuligheder. Det er ofte mindre fugle, som glenter og ravne, der viser vej til måltidet, men indbyrdes holder gribbene også øje med hinanden. Når en har fået færden af bytte, varer det kun få øjeblikke, før der en en hel sværm af gribbe. Gribbene kan ikke altid få hul på skindet og må derfor benytte de naturlige åbninger og eventuelle sår for at få fat i kødet. De er derfor nødt til at stikke hoved og hals helt ind i dyret for at få kødet. Derfor er hoved og hals nøgne (evt.dunet), en fjerdragt ville blive grisset godt til.

De største af dem vejer over 6,5 kg og har et vingefang på over 2,5 m

Gribben har ikke altid været betragtet med afsky. I det gamle Ægypten var den symbol på kongemagten.