Længde: ca 105 cm
Vingefang: 2,70 m
Halelængde: 
Vægt: 
Kuld: 1 æg
Rugetid: 

Munkegribben også kaldet grågribben har br /unsort fjerdragt, næbbet er hornbr /unt med blålig vokshud. Fødderne er lys grågule. Ældre fugle er lidt lysere. Munkegribben har mere rektangulære vinger end gåsegribben.

Munkegribben, der er Europas største og kraftigste rovfugl, lever i Sydeuropa, nordafrika og i et bånd ind i Asien. Den træffes i skov- og klippeegne. Munkegribben er nogle få gange set i Jylland. Man har iagttaget, at den kan tage levende dyr, men kun små dyr. Den spiser fortrinsvis muskler og knogler, men derimod ikke indvolde. Den står højest i gribbenes rangorden ved ådsler, og med sit kraftige næb er den i stand til at trænge gennem hud og rive sener over.

Reden bygges almindeligvis i trætoppe i små kolonier, men lejlighedsvis også på klippehylder. Ungerne fodres med opgylpet kød. Yngler første gang i en alder af 4-5 år. 

Underart:

Den asiatiske munkegrib ( kongegribben (Sarcogyps calvus)) har br /unsort fjerdragt, hoved, hals og ben er stærkt røde. Den har røde kæbeklapper. Hvid fjerhalskrave. Når den flyver kendes den bl.a. på et hvidt bånd på undersiden af vingerne.

Indien og Malaccahalvøen. Den ses mest ved ådsler sammen med andre gribbe, men sjældent mere end nogle få stykker sammen.